METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG

Kapitel 21

Amazonia – den fremtidige verden, hvor kvinder styrer

For omkring 10 år siden skrev den svenske professor Arne Jernelöv bogen Amazonia – The Future World where Women Rule. I bogen kaster han et spyd 30 år ind i fremtiden og når frem til den konklusion, at ligestilling mellem kønnene er en utopi, fordi kvinder globalt vil overhale mænd.

Ifølge den svenske professor har mange debattører, forfattere og intellektuelle blikket så stift rettet mod ligestillingens utopia, at kun få har fået øjnene op for, hvor stor og kraftfuld en magtfaktor kvinder bliver i fremtiden – både politisk og økonomisk. I sin bog tegner han et fremtidsscenarie, hvor kvinder indtager langt de fleste magt-bastioner og i sidste ende styrer verden.

Kvindernes fremskridt på arbejdsmarkedet er ifølge professoren blevet kaldt den stille revolution, fordi kvinderne lidt efter lidt har fået mere magt i løbet af de seneste hundrede år – ikke kun i Danmark, men også globalt. Tørre tal viser, at kvinder om få år ikke bare er bedre uddannede end mænd, men også i stigende grad indtager arbejdsmarkedet, bliver formuende og får magt og politisk indflydelse.

I stort set alle kulturer og til alle tider har der ifølge professor Arne Jernelöv levet nogle faste forestillinger om, hvad der er ’maskulint’, og hvad der er ’feminint’. Der er derfor tradition for en fast forestilling om, hvordan henholdsvis mænd og kvinder er – uanset om forskellene udspringer af biologi eller af socialisering. Imidlertid spåede Jernelöv allerede for 10 år siden, at disse forestillinger kan være i opbrud. I hvert fald udpeger professoren i Amazonia en række stærke trends og tendenser, der alle peger i retning af, at kvinder i fremtiden får stadig større magt og indflydelse og ligefrem overhaler mændene. Måske er der også flere kvindelige murere med udmærkelser på vej.

Jernelöv fremhæver, at kvindefrigørelsen har styrket kvinders muligheder. Selv om der naturligvis er forskelle mellem kulturer, religioner og lande, har kvinder i mange lande generelt været undertrykt. Imidlertid har kvindebevægelsen haft stor betydning for kvinders rettigheder. Det er ikke sket fra den ene dag til den anden, men som en langstrakt proces. Nogle af landvindingerne er: kvinders stemmeret, ret til at besidde ejendom, ret til at forlade voldelige ægtemænd, ret til fri abort, ret til prævention, ret til at tage en uddannelse, ret til at tjene sine egne penge.

Samtidig har mænd færre værktøjer til rådighed i undertrykkelsen af kvinder. Eksempelvis er hustruvold forbudt i stadig flere lande, mens adgangen til abort og prævention i mange lande har styrket kvinders frihed, idet moderskabet tidligere har været et fængsel for kvinder, hvor børnefødsler begrænsede kvinders personlige frihed. Desværre er aborten stadig i 2021 til debat rundt omkring i verden.

Derudover er ligestilling kommet på dagsordenen verden over, og kvinder har i mange lande fået ret til at uddanne sig. Samtidig slår flere fag ifølge professoren dørene op for kvinder. I dag kan kvinder blive politibetjente, soldater, jagerpiloter, astronauter og hånd-værkere. Meget tyder på, at der er noget om snakken. I Politiken den 22. august 2021 kunne vi læse denne overskrift: ”Aldrig har så mange kvinder meldt sig som værnepligtige i forsvaret”. I 2021 udgør kvinder mere end en fjerdedel af de nystartede værnepligtige. Det er aldrig set før, og der er i det hele taget i dagens Danmark pres på for at få flere kvinder i håndværksfag, på direktionsgangen, indenfor forskning, til søs og ud på motorvejene som lastbilchauffører. I en tid, hvor der i mange brancher er mangel på arbejdskraft – og det ikke ser for godt ud i krystalkuglen – er der kamp om talenterne.

I Amazonia skriver professor Jernelöv også, at flere og flere lande gør det muligt for kvinder frit at vælge karriere efter deres eget hoved. Derudover er det i mange lande verden over accepteret, at kvinder tjener deres egne penge og arbejder uden for hjemmets fire vægge. Der er ifølge den svenske professor stadig meget at gøre globalt for at modarbejde undertrykkelsen af kvinder, hvilket Talibans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021 er et godt eksempel på, men kvinders fremmarch er ifølge professoren en stærk megatrend, som generelt kun peger i én retning. Lad os håbe, at han har ret, når det gælder Afghanistan, og at det internationale samfund vil lægge et hårdt pres på Taliban, hvis piger og kvinder ikke får mulighed for at uddanne sig.

Kvinder begynder ifølge Jernelöv at blive de bedst uddannede. Det startede med, at kvinder lidt efter lidt indtog lærerfaget. Derefter begyndte pigerne at klare sig bedst i de små klasser, og i dag oplever vi, at talentfulde og ambitiøse kvinder er i overtal på universiteterne. Den sidste bastion i undervisningssystemet er i toppen af universiteterne, hvor det stadig er mænd, der primært får titlen professor. Kvinder er i dag ikke blot i overtal på universiteterne. De klarer sig også bedre end mændene. Dermed er der en stærk trend i retning af kvindelig dominans, og også denne tendens er ifølge Arne Jernelöv global, selv om der er udsving, og udviklingen foregår i forskellige tempi i forskellige lande.

Kvinder tjener ifølge Jernelöv mindre end mænd i alle de lande, hvor der føres en officiel statistik. Alligevel er trenden klar: Den gennem-snitlige lønforskel mellem mænd og kvinder indsnævres globalt i takt med at forskelle i uddannelsesniveau og branchevalg mindskes. Samtidig er der et politisk pres for ligeløn, hvilket vi også har oplevet i 2021, hvor der har været opbakning om sygeplejerskernes lønkrav, fordi kvindefag ikke skal lønnes dårligere end mandefag.

Mange virksomheder er derudover ved at få øjnene op for, at kvinder udgør deres største kundesegment, og bilbranchen – som tidligere primært henvendte sig til mænd – kæmper for at få kvinderne i tale både som kunder og medarbejdere.

Når vi vender blikket mod den politiske arena, er det stadig primært mænd, der sidder på den politiske magt. Men kvindernes manglende styrke i de nationale parlamenter betyder ikke, at kvinder ikke har stor, politisk magt. Kvinder udgør ifølge Jernelöv flertallet af befolkningen i de fleste lande, og det giver kvinder magt. Sagen er nemlig den, at politikerne ikke på længere sigt kan give flertallets interesser den kolde skulder. Derfor oplever vi, at lovgivningen over hele verden hele tiden bliver justeret til gavn for kvinderne – eksempelvis beskyttelse af voldsramte kvinder og kvinder, der bliver voldtaget m.v. Der er således ifølge den svenske professor ingen tvivl om, at kvinder i stigende grad vil få politisk magt, idet de demokratiske systemer vil beskytte og gradvist forbedre rettigheder og privilegier for kvinder. Det er nemlig den eneste vej frem for de politikere, der ønsker at bevare magten. Konkrete eksempler på dette har vi set i Danmark de senere år. Blandt andet fik psykisk partnervold sin egen paragraf i straffeloven i april 2019. Ifølge en rapport fra 2018, udgivet af forskningscenteret VIVE, rammer psykisk vold primært kvinder. Psykisk vold er i rapporten defineret som et mønster af vedvarende nedgørende handlinger, der kan have tendens til at eskalere over tid. Volden kommer til udtryk som trusler, nedværdigende behandling, manipulation eller kontrollerende adfærd, og i sidste ende kan offeret blive berøvet frihedsrettigheder. Derudover kunne vi den 17. december 2020 på Justitsministeriets hjemmeside læse, at et enigt Folketing havde vedtaget ny lovgivning, der indfører en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Samtidig med vedtagelsen af denne bestemmelse lancerede regeringen en række tiltag, der forbedrer forholdene for voldtægtsofre og skal forebygge voldtægt. Dertil kommer, at vi den 23. august 2021 på samme hjemmeside kunne læse, at et flertal i Folketinget vil styrke indsatsen mod stalking og lave en selvstændig stalkingbestemmelse: ”Regeringen er enig med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet om i alt 14 initiativer i et nyt udspil, der skal sætte ind over for stalking. Blandt initiativerne er en selvstændig bestemmelse om stalking i straffeloven.”

Noget kan altså tyde på, at professor Jernelöv har ret i sin forudsigelse af, at politikerne vil styrke kvinders rettigheder.

I fremtiden vil vi ifølge Jernelöv også i stigende grad kommer til at sige farvel til pigeaborter. I store dele af Asien, primært i Kina, Indian og Sydkorea, har mulighederne for at bestemme fosterets køn ført til, at pigefostre er blevet aborteret, fordi familierne foretrækker drengebørn. Abort af pigefostre er ikke begrænset til Asien, men finder også sted i blandt andet Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Bosnien, Cypern og Serbien. Denne praksis har imidlertid medført en stor mangel på kvinder til mænd i den giftefærdige alder, hvilket gør kvinder til en attraktiv mangelvare. Særlig stort er problemet i Kina, hvor etbarnspolitikken har ført til, at der er et stort underskud af kvinder. Det betyder, at en kvinde kan stille tårnhøje krav til sin kommende ægtefælle, mens mænd i højere grad må betragte sig selv om heldige, hvis de overhovedet kan finde en kvinde at gifte sig med.

Kigger vi på den muslimske verden, er der sket en omfattende udvikling inden for uddannelsessystemerne. Denne udvikling har ifølge en artikel i Financial Times fra den 17. december 2014[ii] løftet fremtidsudsigterne for millioner af kvinder i byer fra Teheran til Tunis. Den muslimske verden består af 1,6 milliarder mennesker, hvilket næsten svarer til en fjerdedel af verdens befolkning. Halvdelen af disse er kvinder, og her gemmer der sig en ufortalt historie i klasseværelserne, i kvindernes karrieremuligheder og i deres købekraft. De fleste regeringer i den muslimske verden – specielt i de rige oliestater – har investeret massivt i uddannelse, og disse investeringer har i stigende grad udvisket kønsforskellene i uddannelsessystemerne. I lande som Qatar, Bahrain, Kuwait, Algeriet, Oman, Jordan, Libanon og Saudi Arabien er der i dag flere kvinder, der indskriver sig på universiteterne, end der er mænd. I lande som Pakistan, Bangladesh, Egypten, Tyrkiet, Indonesien og Iran er udviklingen også på vej frem. Accelerationen er ifølge Financial Times ”massiv, underrapporteret og allerede i fuld gang". I Egypten er der i dag stort set lige mange kvinder og mænd på universiteterne. I de ressourcestærke lande er tallene dramatiske. Hos de Forenede Arabiske Emirater er der i dag tre gange så mange kvinder, der indskriver sig på universiteterne, som der er mænd.

Det har sat skub i en massiv udvikling, som vi en dag vil kunne læse om i historiebøgerne: Millioner af almindelige mænd og kvinder har truffet modige, personlige og bevidste beslutninger om at bryde traditionerne. Denne myriade af individuelle beslutninger vil resultere i et nyt arbejdsmarked og en købekraft uden fortilfælde i historien. Saadia Zahidi, økonom og forfatter til bogen Fifty Million Rising, som så dagens lys i april 2018. Hun påpeger, at det vi er vidner til, er begyndelsen på en udvikling, hvor økonomien overtrumfer kulturen, og mens de tilsvarende forandringer har strakt sig over et halvt århundrede i USA, er de komprimeret til 10 år i dagens muslimske verden, hvor de også vil komme betydeligt hurtigere op i fart.

Vender vi blikket mod Danmark, er det i dag en kvinde, der er hovedforsørger i cirka hver tredje husstand, og presset for at få flere mænd til at tage barsel og ad den vej yderligere booste kvinder på jobmarkedet er massiv. Den 3. juni 2021 lød overskriften i et debatindlæg af Astrid Carøe fra SF i dagbladet Information: ”EU har åbnet døren til lige barsel. Nu skal vi sparke den helt ind.” Carøe skriver, at EU’s nye orlovsdirektiv er en oplagt mulighed for at skabe større ligestilling i barselsforholdene i Danmark. Ikke kun mellem mænd og kvinder, men også for regnbuefamilier og soloforældre. Direktivet møder medlemslandene med krav om mindst ni ugers øremærket barsel til begge køn.

Kvindernes fremmarch på uddannelserne og jobmarkedet kan betyde, at flere kvinder bliver familiens hovedforsørgere, selv om tallene har stået stille i nogle år. Løn og uddannelse er af betydning, når rollerne skal fordeles i hjemmet. Meget tyder på, at mandens rolle som ’skaffedyr’ gradvist er på vej ud, og i denne udvikling ligger der også en ny frihed for mænd, som ikke står alene med ansvaret for familiens forsørgelse, men også får en enestående mulighed for at definere en ny manderolle, hvor der er mere plads til at være far og færre krav om præstation.

Også de svenske professorer Per Schlingmann og Kjell A. Nordström har kigget dybt i krystalkuglen for at se, hvad den nærmeste fremtid byder på for menneskeheden og civilisationen. Denne fremtid beskriver de i bogen Urban Express fra 2015. I krystalkuglen ser de en stille revolution, der er ført an af kvinder og byer. De ser ’multinationale selskaber’ blive omdannet til ’multiurbane selskaber’. De ser storbyen – eller metropolen – som det nye sort, og de ser, at fremtidens borgmestre bliver vor tids premierministre og statsministre. De ser en æra for kvinder – kvinder, der udstyret med færdigheder og mobiltelefoner, kræver deres ret i et samfund, der befinder sig på et eksprestog med kurs mod urbanisering. De to spår, at det vil være feminiserede metropoler og ikke lande, der vil drive fremtidens økonomiske vækst. Konsekvensen er, at borgmestre kan gå hen og få større magt end præsidenter. At de to professorer kan gå hen og få ret i deres spådom, ser vi, når vi kigger på tal fra Danmarks Statistik: Flere kvinder end mænd flytter til byen, mens flere mænd end kvinder bliver i provinsen. Eksempelvis bliver Ærø kaldt ”øen med de mange mænd” i en artikel på tv2.dk den 18. juli 2021. Blandt de 21-årige på Ærø er der 30 mænd og kun 18 kvinder, og derfor er der rift om kvinderne. I København, Aarhus, Odense og Aalborg er situationen modsat, idet der er flere unge kvinder end mænd.

Selv om udviklingen kan stritte i forskellige retninger, er der samlet set tegn i sol, måne og stjerner på, at kvinder ønsker at bryde kønsstereotyperne, og stadig flere kvinder kaster sig også over traditionelt maskuline discipliner: Kvinder tager jagttegn, deltager i mudrace, stormer ud på fodboldbanen og kaster sig ud i håndværksfag og STEM-fag. Ulempen er, at stadig flere mænd bliver tilbage i Udkantsdanmark, hvor de bliver kvalt i den traditionelle og kønsstereotype manderolle, der gør det op ad bakke at skabe en familie. Stadig flere kvinder efterspørger en partner, der også tager sin del af ansvaret for hjem og børn, og det er ikke alle mænd klar til.

Der er samtidig en kamp blandt unge feminister om retten til at blive taget alvorligt, også i dybt nedringet bluse og lårkort nederdel. Man kan godt både være smuk, sexet og klog og bære rød læbestift. Og man kan være gudesmuk, klog og stille benhårde krav til en mands bogreol, som Katherine Diez, der skrev et indlæg i Berlingske den 1. september 2019 med et krav til en potentiel date: ”Jeg spiser ikke boeuf bourguignon med dig, før jeg har set din bogreol”. Sådan en overskrift varsler kamp om ’trofæmændene’ – de højtuddannede mænd, som lige nu er i undertal i de større byer. I et interview har på Alt.dk den 28. november 2018 kalder Diez sig selv en bogbitch, og det har bestemt vakt vrede på de sociale medier, at hun så åbenlyst stiller krav til mænds bogreoler.

At Mette Schak Dahlmann formår at få sølvske og udmærkelser på mureruddannelsen er derfor ikke en enlig svale, men på mange måder en del af denne globale megatrend, hvor kvinder bliver stadig mere attraktive på arbejdsmarkedet.

Optagelsestallene for de videregående uddannelser i 2021 viser, at der ikke er tilstrækkeligt mange, der søger ind på de såkaldte velfærdsuddannelser. Det er fag som lærer, pædagog og sygeplejerske, der er under pres, og hvis vi for en stund husker os selv på, at piger og kvinder klarer sig bedre i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne end drenge, kan det ikke undre, at de traditionelle kvindefag i de kommende år bliver nødt til at styrke deres prestige, lønniveau og arbejdsmiljø for at klare sig i konkurrencen med traditionelle mandefag.

Tilsvarende bliver traditionelle mandefag og uddannelser nødt til at bekæmpe kønsstereotyperne og gøre op med et dårligt og sexistisk arbejdsmiljø for at tiltrække kvinder. Hvis de traditionelle kvindefag formår at opgradere sig selv, er det vel heller ikke utænkeligt, at flere mænd vil søge ind på uddannelserne. Kønsstereotypen om machomanden, der fokuserer på status, konkurrence og løn, er også kvælende for mænd, og alt for mange mænd bukker under i forsøget på at leve op til Barbies mand Ken, ligesom mange kvinder mistrives med at forsøge at leve op til den perfekte Barbie.

Selv om vi måske ikke tænker så meget på selve ordet ’marked’, når vi taler om arbejdsmarkedet i det daglige, så er der tale om et marked med udbud og efterspørgsmål. De fag, som ikke er attraktive nok, vil tabe kampen om både kvinder, mænd og andre kønsidentiteter. Måske er det derfor, at Dansk Folkeparti i sommeren 2021 har foreslået, at lønnen i de traditionelle kvindefag gradvist skal opgraderes, og mens det sker, skal lønnen i de traditionelle mandefag stå stille. 

Mette Schak Dahlmann er en af fanebærerne for de kvinder, som lige nu bryder kønsstereotyperne og bygger videre på kvindefrigørelsen. Lad os slutte dette kapitel med hittet I Am Woman fra 1971. Her sang australske Helen Reddy, som døde i 2021, om kvinder, der er på vej frem i stort tal – kvinder, der har været underkuede, men som nu rejser sig med den visdom, der udspringer af smerte. Hun synger, at kvinder har betalt prisen, men se, hvor meget de har vundet. Hvis kvinder er nødt til det, kan de udrette alt, for kvinder er stærke og uovervindelige. Du kan bøje mig, men ikke knække mig, synger hun:

I am woman, hear me roar
In numbers too big to ignore
And I know too much to go back an’ pretend
‘Cause I’ve heard it all before
And I’ve been down there on the floor
No one’s ever gonna keep me down again

Oh yes, I am wise
But it’s wisdom born of pain
Yes, I’ve paid the price
But look how much I gained
If I have to, I can do anything
I am strong (strong)
I am invincible (invincible)
I am woman

You can bend but never break me
‘Cause it only serves to make me
More determined to achieve my final goal
And I come back even stronger
Not a novice any longer
‘Cause you’ve deepened the conviction in my soul

Oh yes, I am wise
But it’s wisdom born of pain
Yes, I’ve paid the price
But look how much I gained
If I have to, I can do anything
I am strong (strong)
I am invincible (invincible)
I am woman

I am woman, watch me grow
See me standing toe to toe
As I spread my lovin’ arms across the land
But I’m still an embryo
With a long long way to go
Until I make my brother understand

Oh yes, I am wise
But it’s wisdom born of pain
Yes, I’ve paid the price
But look how much I gained
If I have to I can face anything
I am strong (strong)
I am invincible (invincible)
I am woman

Oh, I am woman
I am invincible
I am strong

I am woman
I am invincible
I am strong
I am woman