METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG

Kapitel 27

Malala, Greta og den internationale scene

”Jeg kender den styrke, som en ung kvinde bærer i sit hjerte.”

Sådan lød overskriften den 1. juni 2021 i det internationale modemagasin Vogue. På forsiden var billedet af en ung kvinde, som ikke ligner de traditionelle filmstjerner og fotomodeller, der med deres hvide smil og perfekte ansigter fremstår som symboler på den skønhed, som så mange kvinder verden over drømmer om at opnå. Men denne junidag var det ikke skønheden, som det internationale mode-magasin hyldede, selv om kvinden på forsiden bestemt er skøn med sit røde tørklæde svøbt om hovedet, let røde læber og funklende, brune øjne. Denne unge kvinde var ikke på forsiden af den britiske udgave af Vogue på grund af sin skønhed, men på grund af sin styrke, sit mod og sin stærke vilje. Når vi får øjenkontakt med hendes stærke blik, bliver vi klar over, at denne kvinde rummer styrker ud over sit udseende. Faktisk er hun slet ikke blevet kendt på grund af sit udseende. Hun er blevet kendt for sin kamp mod terror-organisationen Taliban og for pigers og kvinders muligheder for at uddanne sig. Det er Malala Yousafzai, som vi føler, at vi er på fornavn med, idet hun ganske enkelt er kendt i hele verden som Malala. I mere end 10 år har hun kæmpet for pigers ret til at uddanne sig. Dertil kommer, at hun er den yngste modtager af Nobels fredspris i verdenshistorien.

Interviewet med Vogue foregår i et roligt hjørne af et centralt London-hotel. Malalas hår er løst og udækket. Hendes tørklæde hviler i nakken.

”Jeg bærer det mere, når jeg er udenfor og i offentligheden,” siger hun og sidder ved et stille bord, mens hendes diskrete sikkerhedsvagter sidder i nærheden. Tørklædet, forklarer hun, handler om mere end hendes muslimske tro.

”Det er et kultursymbol for os pashtunere, så det repræsenterer, hvor jeg kommer fra. (…) Når vi følger vores traditionelle påklædning, betragtes vi som stemmeløse eller undertrykte af patriarkatet. Jeg vil fortælle alle, at du kan have din egen stemme i din kultur, og du kan have ligestilling i din kultur.”

Pashtunere er en indo-iransk etnisk gruppe i Afghanistan og Pakistan, og omkring 45-50 procent af Afghanistans indbyggere og 15 procent af Pakistans taler sproget pashto. Den samlede befolkning af pashtunere i verden er cirka 50 millioner. Selv om det er en stor befolkningsgruppe, er vi nok mange, der ikke kender så meget til kulturen – men vi kender Malala. Malala var kun 11 år, da hun begyndte at kæmpe for pigers ret til at gå i skole. Under Talibans styre fik piger forbud mod at gå i skole, men Malala nægtede at give afkald på denne ret. Det førte til, at en bevæbnet mand skød hende og to klassekammerater, da de var på vej hjem fra skole i en bus i oktober 2012. Dengang var Malala kun 15 år, og lykkeligvis overlevede hun angrebet, selv om hun var blevet ramt af en kugle i hovedet. Attentatet fik Malala til at styrke sin kamp for pigers ret til uddannelse. Hendes bog 'Jeg er Malala' blev en international bestseller i 2013 og er siden oversat til dansk. Hun modtog Nobels fredspris i en alder af 17 år, og i dag er hun 23 år og bor med sin familie i London, hvor hun studerer. Malalas ønske er at gøre en forskel i verden, og i interviewet i Vogue fortæller hun om mødet med politikere, som lover at bygge skoler, men så i stedet bruger penge på tanks og bomber:

”Først tror du på det, de siger, og tænker, at de vil handle på det og nå de mål, de har sat. Men som tiden går, har jeg bemærket, at nogle af dem handler, og andre ikke gør.”

Vogue skriver, at Malala er ven med den 18-årige klimaaktivist Greta Thunberg og med den 21-årige Emma González, som er en amerikansk aktivist og fortaler for våbenkontrol. Det er med tanke på disse unge kvinder og sikkert også med tanke på sig selv, at Malala siger: ”I know the power that a young girl carries in her heart when she has a vision and a mission.”

Malalas ord passer perfekt på Greta Thunberg, som Time Magazine har kåret som en af verdens mest indflydelsesrige teenagere i 2018. Den svenske teenager startede ’Fridays for Future’, hvor elever over hele verden blev hjemme fra skole hver fredag for at få politikerne til at tage klimaforandringerne seriøst. Når Greta møder modstand i sin kamp for klimaet, og voksne siger, at der ikke er noget at gøre, at løbet er kørt, siger hun i stedet: ”Man er aldrig for lille til at gøre en stor forskel.”

I 2019 blev hun af Time Magazine kåret som ’Person of the Year’. Thunberg blev kendt, da hun begyndte at strejke for klimaet i stedet for at gå i skole. Hendes begrundelse var, at der ikke var nogen grund for ungdommen til at gå i skole, når jorden er tæt på undergang. Greta Thunbergs strejker skabte avisoverskrifter og i dag er hun kendt – ikke kun i sit hjemland Sverige – men i hele verden.

”Vi kan simpelthen ikke blive ved med at leve, som om der ikke er nogen morgendag, for der er en i morgen,” siger hun i et interview med Time. Interviewet foregår i kahytten på en båd, som skal transportere hende over Atlanterhavet i 2019. Thunberg vil ikke belaste klimaet ved at vælge flytransport. På den måde er hun selve inkarnationen af sin kamp for miljøet. Hun taler på ungdommens vegne, og globalt er ungdommen bekymret for miljøet. Derfor er der stor opbakning til den svenske miljøaktivist. Faktisk er opbakningen så stor, at Greta Thunberg er blevet en magtfaktor i international miljøpolitik. På forsiden af Time Magazine ser vi hende skue ud over havets bølger. Hun står på en klippe i en rosa hættebluse med den pastelfarvede himmel i baggrunden. Der er skumsprøjt fra havet mod klippen, og alligevel er hendes blik fast rettet mod horisonten. Hun er urokkelig. Hun er kompromisløs. Hun har en sag, som hun kæmper for. Thunberg krydser Atlanterhavet i sejlbåd med direkte kurs mod FN’s klimatopmøde i New York. Hun er tildelt Amnesty Internationals fornemmeste menneskerettighedspris og blev endda nomineret til Nobels fredspris, som hun dog ikke fik.

På klimatopmødet skulle statsledere og erhvervsledere blive enige om, hvordan de kan gøre noget ved klimaforandringerne. FN’s generalsekretær, António Guterres, havde inviteret Greta Thunberg til at holde tale ved klimatopmødet, hvor hun med bevægelse i stemmen kiggede ud på alle tilhørerne og sagde: ”Hvor vover I?” med henvisning til, at disse magtfulde topfolk fra den politiske arena og erhvervslivet ikke gør nok for kloden.

”Mit budskab er, at vi holder øje med jer. Det her er helt forkert. Jeg burde slet ikke stå heroppe. Jeg burde være i skole på et andet kontinent. Alligevel kommer I til os unge for at få håb. Hvor vover I? I har stjålet mine drømme og min barndom med jeres tomme ord. Og alligevel er jeg en af de heldige. Folk lider. Folk dør, og vores økosystemer kollapser. Vi er i begyndelsen af en masseudslettelse, og alt I kan tale om er penge og eventyr om evig økonomisk vækst. Hvor vover I?”

Talen var et angreb på verdens ledere, og efterfølgende blev Thunberg kritiseret for at være for følelsesladet og ligefrem aggressiv. Der begyndte at dukke historier op I medierne om, at hun er psykisk syg, hvilket måtte være årsagen til, at hun gebærdede sig sådan på den internationale talerstol. I Danmark mente Pia Kjærsgaard (DF) og flere andre debattører, at Greta Thunberg ikke kan være foregangskvinde, når hun har udviklingsforstyrrelsen Aspergers, men i et indlæg i Information den 13. juni 2019 skriver psykolog Birgitte Gorm Hansen, at den holdning både er nedladende og diskriminerende:

”Kjærsgaard beskriver Thunberg som ’et barn med en alvorlig diagnose’, hvis irrationelle adfærd smitter andre unge – dem, Kjærsgaard siden har udråbt til ’klimatosser’.

Resultatet af Kjærsgaards udtalelse var, at stadig flere på de sociale medier beskrev sig selv som ’klimatosser’. Pia Kjærsgaard var dengang formand for Folketinget, og den taktik, hun brugte mod Thunberg, ville Berit Ås ganske givet beskrive som en herskerteknik – en måde at tryne den svenske miljøaktivist på gennem sygeliggørelse. Måske er det en af verdens ældste herskerteknikker at sygeliggøre sin modstander.

”Bare fem minutters research ville have afsløret, at autisme (og herunder Aspergers syndrom, som Thunberg har) ikke er en sindslidelse, men en udviklingsforstyrrelse. Autisme kan ikke sidestilles med psykisk sygdom,” skriver psykologen i Information og påpeger, at ”Mennesker med Aspergers har gennem tiderne beriget vores samfund med store tanker, genial kunst og videnskabelige gennembrud.”

At underminere et ungt menneskes ret til selv at bestemme over sit liv og sin gerning med henvisning til, at hun har autisme, er ifølge psykologen udtryk for grov diskrimination.

”Vi forventer, de unge forpligter sig på en karriereplan allerede i 8. klasse, altså i 14-årsalderen. Men Greta Thunberg på 16 er for ung til at tale i en mikrofon? Det allerværste er nok, at vi kræver af disse unge, at de efter endt skolegang lige smutter ud og løser den opgave, vi ikke selv var voksne nok til, nemlig at fikse klimaet.” Psykologen påpeger, at vi har et samfund, der nægter at reagere, når kanariefuglene advarer om, hvad for et mørke der venter os alle, hvis vi graver videre i samme, nedadgående retning.

Ligesom Malala har sat pigers skolegang på verdens dagsorden, har Greta Thunberg sat klimaet på dagsordenen, og i dag er klimaet på alles læber. Fænomenet er interessant, for hvad er det, disse unge kvinder formår, siden de opnår den kendiseffekt, som de har opnået?

Et umiddelbart svar er, at de taler sandt, og at vi alle sammen godt ved det. Ligesom da Sofie Linde holdt sin tale om sexisme, og de sociale medier og aviserne i løbet af kort tid eksploderede med historier fra kvinder, som godt vidste, at Linde talte sandt og talte på utroligt mange kvinders vegne.

Mette Schak Dahlmann er en fighter for retfærdighed og en bedre fremtid. Som Malala taler Mette om ligestilling i uddannelses-systemet, så piger og kvinder ikke bliver stigmatiseret og dømt ude i de mange fag, som hidtil primært har været forbeholdt mænd.

Koret af stemmer, der taler for ligestilling, ligeværd og nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked bliver større og stærkere, og I Danmark er Mette en af de stærke stemmer i dette kor. Vi ved godt, at Mette har ret, når hun siger, at hun er lidt af en outsider i murerfaget, for der er ikke mange af os, der har mødt en kvindelig murer. Det har du nu, og hun har vundet både

Fællesskabsprisen og Arkild-prisen for sin indsats for at skabe ligestilling i byggebranchen. Hun er kåret som en af de kvinder, der har gjort den største forskel for ligestilling i 2020, og så er hun fandme murer. Hvem havde set det komme, at en kvindelig murer skulle brænde igennem mediebilledet, tale i FN og holde fængende grundlovstaler. Mette brænder igennem, fordi vi godt kan se, at hun har ret. Fordi hun taler på så manges vegne. Selv om det kan se ud, som om hun står ret alene i sin kamp, så bliver hun hædret med likes, delinger og anerkendelse på de sociale medier. Hun er som en voksen udgave af statuen af den frygtløse pige i New York, der står med hænderne i siden, ansigt til ansigt med en rasende tyr. Alligevel står hun fast som et symbol på kvinders empowerment. Statuen af pigen fortæller historien om stærke piger og kvinder, der tør gå forrest og forandre verden i stort og småt, på nationale og globale scener.

Som Mette Schak Dahlmann selv udtrykker det:

”Hvis der skal en revolution til i byggebranchen, så skal jeg fandme nok starte den!”

Det har hun gjort!

Det nye skurvognsreglement trådte i kraft i sommeren 2021.