Anbefalinger


Jeg er ikke verdensmester i at samle anbefalinger og testimonials, men nogle har jeg da, som jeg kan dele. Nogle er fra kurser, som jeg har holdt i Powerkvindernes regi, og andre er fra mit arbejde med forsknings- og faglig formidling, workshops, branding, forfattercoaching, redaktionelt arbejde og strategisk kommunikationsrådgivning


ANBEFALINGER AF KURSER:


"Find Modet”-kurset er for mit vedkommende, det ubetinget bedste kursus jeg har deltaget på til dato. Seriøst, Professionelt, veltilrettelagt, afvekslende og ikke mindst et kursus, hvor det at underviserne var i ”øjenhøjde” med samtlige deltagere, tydeligvis havde høj prioritet!"


”På kurset ’Farvel til flinkeskolen’ fik jeg rum til at være det menneske, jeg er inderst inde. Det har styrket mit selvværd i en sådan grad, at jeg fik modet til at stille op til valget som fællestillidsrepræsentant og endda gå på tv med mine budskaber”.


”Via den feedback, jeg fik, lærte jeg, at jeg får mere ud af at møde andre mennesker med rummelighed. Det duer ikke at angribe andre mennesker, fordi en sag ligger dig stærkt på sinde. Jeg har lært at lave en blød åbning, så mennesker føler sig trygge i mit selskab, og med denne åbning som afsæt, kan jeg præsentere, hvem jeg er, og hvad det er, jeg ønsker mig”.


”Jeg må tilstå, at jeg altid har været meget direkte og hård i min tale, men det er fordi mit selvværd ikke har været det største. Derfor var det godt for mig, at vi på kurset fik tid og rum til at være de mennesker, vi er. Vi skulle ikke være nogen bestemt. Vi skulle være dem, vi er på godt og ondt. Det har lært mig meget både om mig selv og andre. Kurset har styrket min tro på, at jeg er god nok som den kvinde, jeg er.”


"På kurset (Kvindemod - sig, hvad du har på hjerte) fik jeg hjælp til at træffe nogle vigtige beslutninger. Jeg stod ved en skillevej, og kurset gav mig mod på at handle. Efterfølgende har jeg opnået meget af det, jeg gerne ville, og jeg er samtidig kommet med i nogle rigtig inspirerende netværk og er omgivet af virkelig gode mennesker, så det er dejligt. Jeg vil 100 procent anbefale Powerkvindernes kurser."


”Jeg er opvokset med flinkeskolen, og det at please andre frem for mig selv har været et tema i mit liv, som har svækket mig både på mit arbejde og privat. Så længe jeg kan huske tilbage, har andre mennesker haft alt for let ved at manipulere med mig. På Powerkvindernes kursus har jeg imidlertid lært at udtrykke mig klart, så ingen er i tvivl om, hvad jeg mener”. Jeg udtaler mig langt mere selvsikkert om de ting, jeg tror på, og hvis ikke det lykkes for mig at få mit budskab igennem første gang, formulerer jeg mig bare på en anden måde. Det er mit ansvar at blive hørt.”


”Selv om vi var nervøse, så var det i et trygt miljø på kurset. Det er ikke et kursus i psykologi, men indirekte er der meget psykologi i det, fordi du skal løse nogle opgaver og tænke nye tanker om dit liv og dit job. Det kræver mod at deltage, og du skal være parat til at aflevere noget af dig selv. Til gengæld får du mere af dig selv med hjem efter kurset”


”Ofte oplever jeg, at andre mennesker tror, at de ved, hvad jeg vil sige, før jeg egentlig har talt ud. Derfor har jeg alt for tit været ude for, at jeg er blevet afbrudt og ikke har fået mulighed for at tale færdig. Sådan er det ikke længere. Jeg er blevet mere standhaftig og stædig på den gode måde."


"Jeg tror faktisk, at jeg tager røven på mine chefer og kolleger en gang imellem, når jeg bruger de værktøjer, jeg har lært. De bliver lidt paf, når jeg er hurtig på aftrækkeren, og det kan jeg være, når jeg har gjort mig klart, hvad jeg selv mener, før jeg går i dialog. Jeg er ikke længere så nem at vippe af pinden.”



FOREDRAG OG 3-TIMERS WORKSHOP PÅ KONFERENCE

"Der var stor ros for jeres formiddag ved evalueringen."


Arrangør af konference


FOREDRAG OM KØNSSTEREOTYPER OG EMPOWERMENT


"Hej Anne-Mette

Tak for sidst – det var super inspirerende at høre dig."


HR-chef i stor IT-virksomhed


KREATIV OG MÅLRETTET DREJEBOG FOR STORYTELLING OG PERSONLIG BRANDING


MENTORFORLØB: Jeg tilbyder mentorforløb i personlig branding for iværksættere, fagfolk, forfattere og ildsjæle. Resultatet af et mentorforløb er en effektiv drejebog til personlig succes med storytelling og personlig branding. Under mentorforløbet afdækker vi dit potentiale, analyserer dine muligheder, tænker kreativt og lægger en effektiv strategi, så du når dine mål, får inspiration til nytænkning og styrker din tro på dig selv.


"Tusind tak for det tilsendte,

jeg er meget imponeret over dine evner!"


Fotograf John Olsen, Rørvig


Jytte Hilden:

Succes med projekt 'Forskerspirer'

 

"I min tid som forskningsminister var der særligt to projekter, som jeg var glad for. Det ene gik ud på at bane vejen for flere kvinder i forskning og som professorer. Det andet var 'Projekt Forskerspirer', og formålet med dette projekt var at vække interresse blandt unge gymnasieelever for en forskerkarriere. 


Som inspiration til de unge skrev Anne-Mette Barfod 10 historier fra forskningens verden, som blev udgivet i en trykt publikation. Det var historier om alt fra naturvidenskab til filosofi. Historierne var korte, præcise og levende, og det er en kunst at formidle vanskeligt stof som en kort fortælling. Den korte form, den mestrer Anne-Mette Barfod."


MAIL SENDT FRA DELTAGER PÅ WORKSHOP

"På et tidspunkt lavede vi en liste over vores visioner for fremtiden, som jeg ikke havde de store forventninger til. Jeg flyttede, jeg fik gode job, jeg mødte en dejlig mand.

Under en oprydning dukkede min liste op, og ved gennemlæsning opdagede jeg, at alle mine mål, alle mine ønsker, var opfyldt efter bare 5-6 år. Tak til Powerkvinderne for at indgyde mod og tro!"


Anmeldelser: Coaching af forfattere, bogudgivelser m.v.


Jeg er forfatter til bøgerne 'Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv' og 'Mette Murer: Jeg er jo bare mig'. Den første har jeg skrevet i samarbejde med Anita Mac, der forsker i ledelse på RUC. Den anden bygger på interviews med murer Mette Schak Dahlmann, og forordet er skrevet af Henriette Laursen, direktør for KVINFO.


Samtidig har jeg været coach, redaktør og rådgiver for forfattere, blandt andet på bøger om psykisk vold, men også businessbøger.


Jeg har her plukket et par af bibliotekernes professionelle lektørudtalelser på nogle af bøgerne.


Hvis du gerne vil udgive en fagbog, er du altid velkommen til at kontakte mig, så lægger vi en plan fra A til Z. Jeg tilbyder både sparring, redigering og ghostwriting.


Kontakt mig helt uforpligtende, hvis du har en forfatter i maven:

 
 
 
 


Anmeldelser af Psykiskvold.dk


I 2015 startede jeg en side om psykisk partnervold. Vores følgere har på Facebook løbende anmeldt siden: 


- Virkelig en kanon side, med masser af gode artikler og hjælp til os, som har det rigtig svært efter at ha' været i et sådant forhold :/ Klart topkarakter her fra.


- Tusind tak for jeres indsats! <3 - I har været med til at hjælpe mig psykisk videre. Det vil jeg være evigt taknemmelig over for.


- Hvorfor har i ikke været her for læææænge siden! Men tak fordi I er her nu.


- Sorry. Ville lige give siden min bedømmelse og ville have givet 5 ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️, men fik kun givet 1.. Jeg elsker denne side, og kan ikke komme ind og rette..


- I har bragt rigtig mange gode og saglige artikler om at leve i et forhold, hvor man bare slet ikke skal være. Har givet mig god selvindsigt.


- Jeg har uden tvivl fået en del gode redskaber her, tak. Kampen er lang, men forhåbentlig er der lys for enden af tunnelen.


- Jeg syntes det er en fantastisk side, som jeg faldt over tilfældigt. Min opfattelse af personer i min omgangskreds er blevet ændret markant. Det er som om det hele faldt på plads. Det er jeg rigtig taknemmelig for, for nu kan jeg også reagere derefter :D


- Virkelig en kanon dejlig side, og der blir skrevet ligesom man faktisk oplever det. Det er et rent helvede. Har selv været det igennem i 16 år, så siden gav mig en kæmpe opbakning. Pludselig var der forståelse for det, som jeg oplevede. Det var ikke bare noget, som andre mente, jeg fandt på... Så anbefaler varmt jeres side <3


- Er så glad for, at jeg tilfældigt faldt over denne side- Man får en forståelse af sig selv, men bliver også forstået - specielt når man til tider er ens egen værste terapeut. Det kan være svært at se det, man mærker, og finde hoved og hale i, hvad der egentlig sker - på grund af forvirring. Det er en fantastisk side også til ens omgivelser, da det altid beskrives meget konkret og forståeligt




Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK) henviser til Pengevold.dk


I 2022 startede jeg siden Pengevold.dk for at sætte fokus på, at penge kan være et magtmiddel i et voldeligt parforhold. I sommeren 2023 skrev LOKK følgende:


"Den økonomiske vold handler om, at voldsudøveren tager magt og kontrol over den voldsudsattes økonomi. Det kan betyde, at den voldsudsatte er nægtet adgang til penge, at hun skal aflevere, de penge hun selv tjener eller tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Men det kan også handle om, at voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld ved at optage lån i hendes navn.


Christian Carl Christiansen (cand.merc. & psykoterapeut) udtaler: “Økonomisk vold er uden tvivl en af de vigtigste årsager til, at så mange aldrig kommer ud af en voldelig relation til at begynde med. Uoverskuelighed og frygt for et liv uden eller med begrænsede økonomiske ressourcer vejer for mange voldsudsatte tungt, når beslutningen om at bryde relationen skal træffes.” Christian Carl Christiansen råder til at, hvis man har mistanke om at være udsat for økonomisk vold, at man kontakter sin bank for at få et overblik over den fælles økonomi. Ligeledes er det nødvendigt at inddrage koderne til ens MitId, så ens partner ikke kan stifte gæld m.v. i ens navn.

Anne-Mette Barfod har stiftet pengevold.dk, hvor du kan læse mere om økonomisk vold."